bryllupsønskeseddel og praktiske oplysninger kan findes på siden http://www.bricksite.com/ohlsenrathmann

14/01-07
Lige et par januar-billeder af Najsen.

11/12-06
Jordemodergruppebillederne er opdateret :) Hvis I vil have dem i stor størrelse og uden røde øje, kan I lige e-maile, ikke? :)


1/12-06
Se lige hvor dygtig Naja-Marie er blevet! (Beklager den dårlige videokvalitet, men det er optaget med nat-halløj, da lyset var sparsomt)


26/11-06
Til julemanden... og familien... nu er ønskesedlerne her!


22/11-06
Okay, nu er det snart tid til det der med julegaver, og jeg bliver lige nødt til at fortælle om en opdagelse jeg gjorde på nettet den anden dag. I kender allesammen nogen af de der mennesker, der ikke kan finde på noget at ønske sig, ikke? (Det er en af de ting jeg har umådeligt svært ved at forstå, for jeg har altid flere maskinskrevne sider med ønsker, men det er nu ikke min mangel på forståelse det skal handle om, så vi må hellere komme videre i teksten). Hvis man ikke ønsker sig noget må det være fordi man umiddelbart har alt det, man mener, man har brug for, og det er jo fair nok, men hvorfor så ikke give dem en gave, som andre også kan have glæde af? Og nu kommer vi til det, altså det jeg opdagede på nettet den anden dag... man kan give en ged!
Ja, det er fandme et fedt koncept! Betal 250 kr og du sender en ged til en fattig kvinde i Malawi (en kvinde, der rent faktisk mangler meget mere end en Dior eyeliner i brun, bare lige for at sammenligne med en af de ting, der står højt på min egen ønskeseddel denne jul). Selvom jeg rent faktisk ønsker mig ting og sager, så ville jeg stadig blive vildt glad for at få postkort af en ged og vide, at denne ged nu havde taget flyet til Malawia for at give mælk, gødning, kid og kød, så jeg kan kun forestille mig, at folk, der vitterligt intet ønsker sig, også ville blive himmelhenrykte!
Og man kan jo også sende andre ting, se selv her! :)

6/11-06
Jeg har besluttet, at I er blevet snydt for billeder så længe, at jeg bliver nødt til at vise jer nogle flere allerede. De er fra mine forældres kamera, og derfor er de ikke placeret øverst men indlemmet i mængden der hvor de passer med Naja-Maries alder. Så nu bliver I nødt til at kigge alle billederne igennem igen, for at se de nye!;o)

5/11-06
Nu fik jeg endelig tid til at lægge nye billeder op af Najsen. Læg lige mærke til håret på de sidste billeder!

28/06-06
Så kom den længe ventede opdatering. Der er masser af nye billeder af vidunderpigen!

15/04-06
Der er nye billeder :)
Jeg synes der var noget jeg skulle fortælle jer, men kan ikke komme i tanke om det p.t. Det kommer nok senere... Eller måske var det God Påske?!?

19/03-06
I morgen bliver Naja-Marie 7 uger og det fejrer vi med hidtil ikke publicerede billeder.

16/02-06
Så er der 3 nye Naja-Marie-billeder! :)

14/02-06
Der er blevet spurgt efter flere billeder af vidunder-babyen, og jeg skal nok ligge flere ud snart. Vi har haft nogle dage med en del skrigeri, og nu viser det sig, at staklen ikke har været ordentlig mæt, fordi min mælk løber så langsomt, så det er ligesom at spise gulerødder (altså man forbrænder ligeså meget som man hiver indenbords)! Stakkels lille pige. Nu begynder hun at få modermælkserstatning som supplement efter hver amning, så håber vi, at hun begynder at tage på igen. :-) Og nu kan Martin være med under fodringstiderne også, det gør jo alting meget nemmere (og hyggeligere for ham).
Nogle af vores ænder er i øvrigt kommet igen, så ræven har ikke været helt så sulten, som først antaget. På et tidspunkt manglede der 7 ænder, nu er vi nede på 4. Men Dorrit og Hr. Morten Resen And er vist væk for altid. *snøft*

03/02-06
Mandag d. 30/1-06 blev Naja-Marie født kl 9.44. Hun vejede 3425g og var 50 cm lang. Hun var og er stadig i fin stand, scorede topkaraktere hos både jordemoder og læge. Jeg har lagt et par billeder ud her , så alle interesserede kan se hende. Og hun er absolut et klik på linket værd. Personligt er hun det smukkeste jeg nogensinde har set ;)
Der bliver selvfølgelig løbende lagt flere billeder ud, men nu tror jeg, det er ved at være tid til en lur for både mor og datter.

29/01-06
Så er det snart en uge siden, den lille pige skulle have været født, men jeg tror ikke hun tør komme ud nu, hvor hun ved, at her har været seriemord i haven! En ræv er lusket ud på andedammen, der næsten er helt frosset pga den kulde, der er for tiden, og hvor utroligt det end lyder har den ædt Dorrit! Dorrit, den største and af dem alle med en kampvægt på over 4 kg og stor som en gås, men absolut en and. Hun var ellers så sød, hun kom vraltende hen til en, hver gang der var mad og fortalte en masse. Og hvad der er meget underligt er, at ræven samme nat har ædt hr morten resen and til dessert. Jeg mener, hvor sulten kan man være? Siden er endnu en andrik forsvundet og har kun efterladt sig en bunke fjer. Men eftersom Dorrit havde ca samme vægt som baby-pigen, så kan jeg godt forstå at hun gerne vil blive i sikkerhed, hvor hun er.

25/01-06
Stadig ve- og babyløs! Hun er tilgivet, selvom jeg glæder mig til at se hende. Og folkens!! Intet nyt betyder at alt er som det plejer, dvs. at hvis I ikke får besked, så har jeg ikke født! De mennesker jeg har lovet at sende en sms, får en sms, og resten kan gå herind og holde sig opdateret på det punkt. Og her kommer som sagt billeder af verdens 8. vidunder, så snart jeg kommer hjem med hende! :)

23/01-06
Puha, nu er der godt nok gået lang tid siden jeg har opdateret noget sidst. Det bliver heller ikke til noget i dag, men snart - forhåbentligt indenfor en uges tid, vil der være masser af billeder af min lille Naja-Marie-pige. Terminen er i morgen og jeg håber ikke, hun er meget forsinket, jeg glæder mig som en vild! Og hvis det viser sig, at Naja-Marie er en dreng, så må jeg lige få lavet en navne-forslags-kasse, så I kan komme med forslag! Jeg vil helst have en Knud eller en Mingus.

19/09-05
Links er opdateret på Janus' opfordring. I dag var der i øvrigt en fremmed som kom hen og hilste på mig og spurgte "Er du gravid?", så yay, nu kan man se det! Jeg er ikke længere "blevet fed" men "er gravid". Hurra! :)

05/09-05
Mens vi venter på et nyt og fint hjemmeside-layout, vil jeg lige indformere om, at der løbende kommer nyt stof på siden, så tjek menuerne jævnligt. I dag er der blevet lagt nyt ind under "Henriette", bl.a. en babyside med scanningsbilleder til de nysgerrige. Derudover er siden "Månedens Idol" kommet op at køre.


03/09-05
Jeg bliver vist lige nødt til at skrive lidt igen.
Jeg var inde for at se Den Eneste Ene (musical) i går uden de høje forventninger. Men for hulan, det klarede de rigtig rigtig godt.Og så var det i øvrigt scanningstid igen, og den lille har det rigtig fint og har en hjerne der ligner min. Det er jo ikke uheldigt og endnu bedre bliver det da, hvis vedkommende har arvet faderens stofskifte! ;-)

31/08-05
Okay, så skete det simpelthen, jeg fik taget mig sammen til at opdatere siden her. Jeg tror i den forbindelse at det vil være på sin plads at takke bl.a. Webmaster Janus, Sarah og Pingo, da de alle har inspireret mig til lidt fornyelse i hjemmesidesammenhæng.

Og så bliver jeg vist også nødt til at takke Julie og Morten for de pæne ord på landsdækkende radio i dag "Hun er mentalt helt i orden.... tror jeg" (Julie)
Med adrv, hvor var det klamt at stå og tænke "okay, der er nok ca. mange hundrede tusinde mennesker, der forventer jeg siger noget fornuftigt nu,LIVE, og jeg aner pludselig ikke, hvorfor jeg har taget en Hanson cd med, udover at det ligesom er mafiaens varemærke. Gad vide hvor det webcam er? Tænk hvis der er nogle, der SER mig samtidig med jeg står og siger noget bondsk og ugennemtænkt. Gad vide hvor fed jeg ser ud på webcam? Hvad hulen laver Janus nu? Han prøver simpelthen at sige noget til mig og smile mens han tager et billede. Troede ellers han havde nok af mit snackbælte. Hm, gad vide om han sagde noget med et bælte? Smiler bare og nikker lidt, det er nok ikke helt galt. Hvorfor her er pludselig så stille, er det mig nu? Fuck, flere hundrede tusinde lyttere og jeg kan ikke huske hvad cd'en hedder."

Men lykkeligvis endte det jo alt sammen godt, og endelig fik Hanson-mafiaen spillet Hansons "Lost Without Each Other". YAY! :)


Hov, det her var jo ikke meningen, altså at der skulle stå en masse på forsiden. Tror jeg vil tage min hjemmeside op til revurdering, den kunne faktisk godt trænge til en ansigstløftning. Må også hellere ligge mavebilleder ind, så alle interesserede kan følge med. Smutter igen, ha det godt!


Du er naturligvis velkommen til at maile mig eller endnu bedre, skrive i gæstebogen!

besøgende siden den 4/11-2004